This too is life

Galde 2.0

2009-12-07T04:53:00.000-08:00

Hvad er det lige der sker? Er det julemåneden der gør, at folk bliver tossede i knolden? På to dage er der to personer, jeg kendte (nøgleord: kendte - i datid, dvs ikke længere har en relation til. Det er fortid) engang, der har henvendt sig til mig. Mennesker, der ikke har været ordentlige over for mig, ikke har behandlet mig godt. Mennesker jeg med vilje har valgt ingen kontakt at have til. Så hvorfor er det lige, at jeg får henvendelser fra dem lige oveni hinanden??? Altså - når vi nu ikke har haft kontakt med hinanden i så lang tid - og især når jeg ikke har givet udtryk for at ønske kontakt- hvorfor så? Og hvorfor på den måde? Som om ingenting er hændt, som om vi bare er gledet fra hinanden som folk nu gør - henvendt sig på en hyggeligt-lad-os-snakke-om-alt-og-ingenting-måde. Det pisser mig af - jeg bliver så irriteret! Fatter de ikke hvad de har gjort? Tror de virkelig, at jeg ønsker en hygsom snak med dem om hvordan det nu står til??? De har virkelig ikke fortjent mit venskab, men det ved de åbenbart ikke. Endnu engang må jeg forbløffes over folk, der lever i en osteklokke, uden følelse for andre mennesker eller for hvordan man behandler andre. Til de to: Vores relation er ikke bare gået stille og roligt i opløsning! Vi har ikke kontakt fordi jeg har ønsket det sådan, fordi I ikke er ordentlige mennesker! Fordi I har udvist ikke bare en totalt ligegyldighed, men en decideret ubehagelighed, overfor mig. Det fatter I nok ikke. Men det er derfor jeg bliver så harm over at I kontakter mig. Lad mig være. Jeg ønsker jer ikke. I har været en del af mit liv, det har ikke været som positive inputs - tværtimod. Så lad dog være med at agere som om det var. Som om I bare kan sige davs og hyggehejsa, det er for latterligt. Hvis I vil mig noget, må I stå ved jeres handlinger og agere derefter. Jeg fatter det ikke. Men det har tydeliggjort at min beslutning om at I ikke skal være i mit liv er den rigtige. For I har ikke ændret jer.

Galde

2009-12-06T11:59:00.000-08:00

Jeg er rigtig godt gammeldags ond i sulet, gal i skralden - eller hvad det nu hedder. Ikke af nogen sådan konkret grund, verden irriterer mig meget - og folk! Ærgligt for HAM at det lige var nu han valgte at skrive til mig på msn. Han fik det sgu råt for usødet! HE! Men så kan han fanme lære det. Jeg er så træt af folk, der fiser rundt i deres egen lille osteklokke og har nok i det. Det er en ny og mærkelig følelse at være vred - men jeg ved at den er sundere end trist. Så jeg vil tage imod den med åbne arme - håber jeg kan vænne mig til den. Og han fortjener faktisk ikke den søde udgave af mig. Den fik han og tog ikke imod den. Så op i røven. Det er et tilfælde at det var ham der fik vreden smidt i hovedet - men tilfældet vil, at han faktisk ikke er et uskyldigt offer. Så i den optik er timingen perfekt. Selvom han nok mener noget andet. Jeg ved at min irritation vil stilne af - bare det at skrive om den virker mildnende. Men jeg har faktisk lyst til at fastholde den. Bare længe nok til at den ikke føles fremmed - som noget der skal undertrykkes. Forhåbentlig kan jeg lære at føle den uden skyld - og på den måde bruge den til noget konstruktivt. Jeg har ikke planer om at blive en sur gammel prut - det er jeg trods alt for ung til endnu. Men at vende følelser udad istedet for indad. Det er noget jeg gerne vil lære.

Bedre dage

2009-11-05T10:17:00.000-08:00

I dag har været en bedre dag end dagene længe har været. Ikke en god en, bare bedre. Ønsker mig gode dage.

...

2009-08-24T00:15:00.000-07:00

En blog. Ikke særlig spændende/relevant/interessant eller bare brugbar hvis ikke man opdaterer den engang imellem. Men ligesom så meget andet er det vel et spørgsmål om vane - og hvis ikke man har for vane at skrive på sin blog, kan der meget hurtigt gå meget lang tid imellem at det sker. Nu er det jo heller ikke sådan at man altid og hele tiden er i bloghumør. Jeg er ikke i bloghumør. Har ikke været det længe. Er det heller ikke nu. Bliver det måske på et tidspunkt. Men ligenu er der ikke plads til en blog i mit liv. Af flere årsager... Jeg ville ønske der var. Men ligenu ønsker jeg mest af alt ikke at bruge min blog.

Biologi min bare røv!

2009-06-19T08:36:00.000-07:00

Hold da kæft! Hvor er nogle mennesker bare langt ude... Smålige, nærige, latterlige, griske og fuldstændig følelsesmæssigt forstumpede. Fatter det ikke. Det er sgu uhyggeligt, at jeg rent faktisk deler gener med sådan nogle personer. Hvordan kan man sætte penge over mennesker? Ikke nok med at de må ha' et miserabelt liv, nejnej, andre skal trækkes med ned. De under ikke andre lykke og glæde, men gør alt i deres magt for at sprede deres egen elendighed. Misundelse er en grim ting. Man burde i virkeligheden have ondt af sådan nogle stakler, men det er svært når de bevidst sårer andre. Ja, jeg er selv såret, men synes det er værre når de sårer min mor. Min mormor kan de ikke såre, for hun er her ikke længere. Heldigvis, er jeg lige ved at sige, for så bliver hun i det mindste skånet for at opleve dette. Det går imod alt hvad hun var, alt hvad hun stod for. De er ikke min familie, uanset hvad biologien siger. Familie er noget man selv vælger! Det afgøres ikke af generne, men af at ville hinanden det bedste. Min familie er dem, der ønsker mig det bedste, støtter mig og elsker mig. De giver mig plads til at være mig selv, fremelsker mit inderste og kan li' mig for den, jeg er. Det vil med andre ord sige, at min familie er dem, der er stort set helt modsat af de her personer, som jeg rent faktisk er i familie med. Tænk at dele gener med nogle, der handler imod min mormors ånd, gør alt for at få fat i så mange penge som muligt og er fuldstændig ligeglade med andres ulykke, bare de kan få en økonomisk gevinst. De er med et godt gammeldags ord uanstændige! Nej, biologi gør ikke en familie!!!

nej nej nej

2009-06-05T07:42:00.000-07:00

Yes! Så skal det storskrald eddermanme ha' - i dag er dagen, hvor det skal ud i containeren. Troede jeg... Den idé viste sig, at være starten på en stor lort! Først virker elevatoren ikke, og fanme om jeg gider slæbe alt det møg ned fra 7. sal - har 2 læs og havde lige planlagt at tage nogle ting med op fra kælderen mellem de to ture. Meeen, tænker jeg, jeg vil ikke lade mig slå ud - hvis jeg nu går i Netto først, kan det jo være at elevatoren er blevet ordnet når jeg kommer hjem. Så selvom plan A (ned med læs 1, medbringe gejl fra kælderen på tilbagevejen, ned med læs 2 og så i Netto) ikke holder, skal man jo huske at være optimistisk. Ned i Netto med mig, husker endda de tommer flasker - 3 poser fyldt. Men så er Netto lukket pga Grundlovsdag. Så er der Fakta - en kæmpe omvej, men nu er jeg jo endelig kommet ud i verden. Der er åbent, hurra, men men men. De tager af en eller anden grund ikke i mod alle flaskerne, selvom de endda sælger samme slags i butikken - så dem må jeg pænt slæbe med igen. Indkøbslisten - den er selvfølgelig glemt, ligger på sofabordet - men godt det samme, for de ting, jeg kan huske jeg skal ha', har de naturligvis ikke. Til gengæld har de en megalang kø... Derfor åbnes der efter et godt stykke tid en kasse til - hvor alle dem, der står bagerst i køen skynder sig hen til, fordi det er jo ikke os, der har stået længst tid i køen, der har førsteret, nejnej, det er dem, der lige har stillet sig op (åbenbart!). På vej til Aldi (ja, det kunne jo tænkes, de lå inde med frisk spinat - men nej) ringer min tlf - og er der noget jeg bare ikke har lyst til er det at snakke sniksnak... For her er det eneste jeg kan tænke på at komme hjem så hurtigt som muligt, smide mig på sofaen og få det ud. Ja, det er uheld på uheld, småting og petitesser, men når jeg endelig har fået hevet mig selv op af sumpen og får gjort noget ved det praktiske hverdagstamtam, er det fuldstændigt uoverskueligt, når det bare ikke vil lykkes. Kan ikke rumme en lukket Netto og grimme Fakta - udsolgte varer og egoistiske shoppere. Nej nej nej. Ikke i dag. Ikke nu. Det er bare for meget for knolden og for sjælen.

Farmor 2.0

2009-05-19T13:23:00.000-07:00

Har siden vi mødtes snakket i telefon med hende 2 gange. Første gang ringede jeg til hende, cirka en uge efter jeg havde besøgt hende. Vi snakkede længe. Vi snakker godt sammen, har meget at tale om, selvfølgelig på det personlige plan, vores fælles historie og min far, der binder os sammen. Men også som mennesker, vi er to personer, der har noget tilfælles udover det faktum at jeg er hendes søns datter og hun er min fars mor. Det er dejligt. Jeg har også snakket med den ene fætter, han ringede og bød mig velkommen i familien. Og min farbror ringede i går for at sige hej. Det er sgu fedt, er det. De er søde allesammen. Who knew? Ikke mig. Selvfølgelig er de mennesker som alle andre. Men det er alligevel nogle mennesker, jeg har gjort mig mange forestillinger om. Fordi jeg har kendt til dem hele mit liv uden at kende dem. Det bedste var i søndags, da min telefon ringede. "Det er din farmor". Hun ringede bare for at sige, at hun tænkte på mig. Ved godt at jeg er eksamensophængt, travl og stresset, så ville bare helt kort sige davs. Og endnu engang, at hun er så glad for at vi endelig har mødtes. Kan kun sige i lige måde.

Lørdag aften

2009-05-16T13:17:00.000-07:00

En regnvåd lørdag aften, tændte stearinlys, stemningsfuld musik og hygge. Jeg er på date. Min aften bliver brugt i selskab med en ældre mand. Han er et fascinerende bekendtskab og jeg kan slet ikke beskrive hvor glad, jeg er for, at jeg har lært ham at kende. Manden er jo fuldstændig genial. Og fuldstændig gal. Han hedder Friedrich. Ja. Jeg har en hot date med Nietzsche. På denne lørdag aften i maj. Den halvårlige eksamenstress har sat ind! Det er en velkendt følelse, men på ingen måde en savnet følelse. For med til følelsen hører usikkerhed og selvkritik. Er jeg overhovedet dygtig nok? Er det noget pseudo-akademisk gejl, jeg skriver? Og så fremdeles. Dog er det anderledes denne gang. Indtil videre i hvert fald. Jeg har en snigende mistanke om at den hr. Nietzsche har noget med det at gøre. For hold da kæft, hvor er hans filofiske tanker dog inspirerende!!! Jeg kan slet ikke få nok. Vil læse mere, videre, dybere... Han er den intellektuelle dimension af min fortryllede eventyrskov. Jaja, det hænger altså sammen på en eller anden måde i mit hoved. Måske jeg er gal som hr. N. Eller bare genial som hr. N? Jeg er nok bare mig. Og det er også fint med mig. For når man er mig, læser man Nietzsche på en lørdag aften. Skulle egentlig have været i byen og være ung og lækker. Det er så ikke på grund af den herre, at jeg sidder hjemme og nørder den. Det er bare fordi, det der time management-halløj ikke er noget, jeg praktiserer. Ikke med vilje, vel og mærke, for hold da op hvor må det være rart ikke at skulle sidde to uger før deadline og sige til sig selv endnu engang: "jeg skulle være gået i gang med at arbejde med min opgave tidligere. Har jo haft hele semestret til det...". Kunne godt tænke mig at prøve det. Bare en gang. Men det blev ikke i denne omgang. Så her sidder jeg. Uden tid til at være social og møde dejlige mennesker ude i verden. Pis altså! Men jeg gør da mit til at få det bedste ud af det. Med lys, musik og hygge. Og når det nu endelig skal være, er hr. N ikke den værste at bruge sin tid på. Slet slet ikke!

argh!

2009-05-14T12:28:00.000-07:00

Missede et opkald fra hende, jeg kender. Eller kendte engang er vist den rette betegnelse efterhånden. For hold da op hun har ændret sig! Hun er blevet nedladende og bedrevidende, og hun sårer mig hver gang, vi snakker, for ikke nok med at hun har ændret sig, nej nej, hun skal også lige komme med bitre stikpiller og fortælle mig (mellem linierne, naturligvis) at jeg er umoden og hun er åh så voksen. Har af samme årsag ikke snakket med hende mere end 2 gange de sidste mange måneder. Nå, men man ringer jo tilbage af ren høflighed, det kunne jo være det var et vigtig opkald man havde misset. 'Vigtigt' er så ikke lige det jeg ville betegne det her opkald som. Hun havde brug for hjælp til noget praktisk i sit nye voksenliv - "om jeg gad hjælpe?" Altid skønt (!) at få et opkald fra en der vil ha' noget fra en men ikke vil en noget. Denne gang blev jeg heldigvis vred og ikke ked (klap på skulderen til mig). Sådan et møgøre hun er. Gider sgu egentlig ikke hende mere. Hun skal leve sit liv og være glad - bare hun gider at lade mig leve mit og være glad. Gider ikke høre på andres negative meninger. Slet ikke når de (læs: hun) engang i en ikke så fjern fortid ikke selv var så anderledes end mig...

Ej, hva'?

2009-05-12T02:22:00.001-07:00

Så blev man syg. Ikke fedt. Slet ikke når der er en eksamensopgave, der skal afleveres lige om lidt... Mon det er et tegn? Så kan jeg lære at gå i gang i ordentlig tid. Havde jeg udnyttet tiden bedre, ville det jo ikke være et problem at være syg nu. Men nej. Studieteknik, som det jo så fint hedder, er ikke et af mine talenter. Det var det engang, det er bare lang, lang tid siden. Virker som et helt andet liv. Dengang var alt det studiemæssige nemt. Men det var også det eneste... Så vil jeg sgu egentlig hellere kæmpe med det nu. Fordi det er en del af mit liv, og ikke hele mit liv. Men at vågne op med halsbetændelse og hovedpine passer alligevel frøkenen virkelig dårligt!

Eventyr

2009-05-06T13:35:00.000-07:00

Feer og alfer, hekse og troldmænd - jeg vil have mere eventyr i mit liv. Alt det fantastiske: fis og ballade, romantik og erotik, hygge og fest, fyrværkeri og snefnug - som jeg ønsker mig, skal gøres til virkelighed. Der skal være masser af drømme, masser at drømme om, men den evige længsel skal erstattes med en glæde over at drømmene kan blive til virkelighed. Mit liv skal være som en en eventyrlig skov, hvor både de sjove og de drøje oplevelser er spændende og giver mening -skovens dis svarer til hverdagens trummerum, disen hører til i en skov og er i sin fulde ret til at være der, men det er ikke disen, skoven defineres af. Det er alskens fantasi der gør skoven til et eventyrligt sted. Jeg vil have et liv, der er som en rejse ind i fantasiens eventyrskov. Og min rejsekappe skal være mørkelilla.

Farmor

2009-05-03T13:24:00.000-07:00

Mødte hende for første gang i dag. Det var stort. Jeg var så nervøs, at jeg ikke kunne finde min mobiltelefon, da jeg skulle afsted hjemmefra - jeg havde den så i hånden, fordi jeg snakkede i telefon med en veninde... Som grinede en del af mig, forståeligt nok. Men afsted kom jeg, helt alene i bilen derned, helt uden at fare vild. Det mest fantastiske var, at det virkede helt naturligt, vi havde masser at snakke om og kom rigtig godt ud af det sammen. Og jeg fik en masse at vide, noget var dejligt - andet var rigtig svært. Jeg har nu en farmor for første gang i mit liv - hun er ikke længere bare min fars mor. Men jeg kalder hende dog stadig ved fornavn, ikke for farmor. Det kan være det kommer - vi skal jo mødes igen og igen. Sød det er hun, og det er dejligt, at finde ud af hvor man også kommer fra. Jeg kan jo se på det billede jeg har fået hvor mine øjne og læber kommer fra. Det er det skønneste billede, jeg kan slet ikke lade være med at kigge på det! Er meget træt nu, faktisk helt flad. Og glad. Flad og glad!

Godhedens relativisme

2009-05-02T04:28:00.000-07:00

Fuckede op i går - dobbelt op! Men heldigvis i bagatel-kategorien. Så det er ok - kunne dog mærkes i morges. Så er der ikke noget som en hyggelig snak med et af de dejligste mennesker. Glemt er svipserne - og dagen er startet rigtig godt. I går var god. Ikke fantastisk som forventet, så relativt dårligere, end jeg havde regnet med. Men stadig god. Så længe jeg husker mig selv - så kan det vist ikke gå helt galt. Resten af dagen i dag ligger åben, tror nu bare det bliver stille og roligt, nok en meget god ide - for i morgen bliver... underlig? Tror det er det bedste ord jeg kan finde på. Ukendte familiemedlemmer er efter i morgen ikke længere ukendte. Det er stort. Lidt farligt også - for det åbner jo en dør, der ikke kan lukkes igen. Men jeg er positiv. Og nervøs. Fortsættelse følger...

Genesis

2009-04-29T15:23:00.000-07:00

"Jeg vil følge mit hjerte og så må dem, der er dejlige bare følge med - resten kan rende mig et vist sted ....", sagde min veninde her den anden dag. Og hun har jo ret. Vi skal ikke lade andre afgøre, hvem vi er eller hvordan, vi har det med os selv. Jeg vil følge mit hjerte, hvor det så end fører mig hen. To the end of the world - eller bare er rundt om hjørnet. For mig begyndte det hele for længe siden - hvis du er dejlig, kan du følge med fra nu af...